Tilbagebetaling
Virksomheder og institutioner, der anvender blanke medier erhvervsmæssigt dvs. til interne eller professionelle formål, kan slippe for at betale vederlag.
Den letteste måde er at indgå en erhvervsmæssig aftale med Copydan Båndkopi.
Hvis din virksomhed/institution allerede har indkøbt blanke medier med vederlag, kan du senest tre måneder efter købsdatoen ansøge om at få tilbagebetalt vederlaget.
Ved ansøgning om tilbagebetaling skal du udfylde tilbagebetalingsskemaet, som du skal indsende til os sammen med kopi af fakturaen og en kvittering på at fakturaen er betalt. Det er vigtigt, at du sender både faktura og kvittering sammen med skemaet, da vi ikke kan tilbagebetale vederlaget uden at have denne dokumentation.
Normalt tilbagebetales vederlaget inden for seks uger efter, at vi har modtaget samtlige dokumenter.
Læs og udskriv tilbagebetalingsskema her.
Læs de nærmere vilkår under
regler for tilbagebetaling
.
Til toppen af siden