Baggrund og historie
Båndkopi stiftedes i 1992 i forlængelse af at Folketinget havde vedtaget den nye lov om blankbåndsvederlag med virkning fra 1. januar 1993. Folketinget havde lovliggjort kopiering af musik og film til privat brug, og som kompensation for dette vedtog Folketinget, at en del af prisen for blanke medier skal gives til kunstnerne.
Baggrunden for at man skal betale vederlag for blanke medier er at de som hovedformål bruges til at optage musik, film, radio.- og TV-udsendelser. Den slags værker er ophavsretsligt beskyttet, og kan ikke frit kopieres af alle og enhver. På sigt ville dette betyde at der blev færre penge til at skabe og udgive nye værker
Danmark fik verdens måske bedste kompensationsordning for privat kopiering, hvor en tredjedel af midlerne bruges til at støtte projekter inden for film, musik og kunst. F.eks. er der ydet støtte til en lang række CD-udgivelser samt restaurering af den danske filmskat. På den måde bidrager salget af blanke medier til skabelsen af ny kunst og kultur.
Der bruges selvfølgelig også blanke medier i både erhvervsmæssige og almennyttige sammenhænge, hvor brugen er af en sådan karakter at man kan ansøge om at blive fritaget for at betale vederlag. Dette gælder for fx skoler, hospitaler, biblioteker og en lang række virksomheder og foreninger.
Udfordringen fra ny teknologi
De seneste år er det sket en eksplosion i salget af løse og indbyggede kopimedier, hvilket skyldes en tilsvarende eksplosion i hjemmekopieringen af musik, TV og film.
Ordningen om blankbåndsvederlag omfatter imidlertid alene "løse kopimedier” - fx videobånd, CD-skiver, kassettebånd og DVD- skiver - og ikke de kopimedier, man nu benytter i stigende grad – nemlig de "indbyggede kopimedier" såsom MP3-afspillere og video-harddiskoptagere.
Det årlige beløb til fordeling falder således i disse år samtidigt med at den nye teknologi gør kunst, film og musik tilgængelig for alle. Dette har skabt en ny situation hvor kunstnere har kunnet frygte kun at sælge èt eksemplar af deres værker.
Ophavsretsloven har altid været et spørgsmål om balance mellem kunstnernes rettigheder til egne værker og vores fælles interesse i at kunne nyde den kulturelle mangfoldighed.
Skal Danmark fortsat kunne skabe kunst, kultur, musik, film kræves det at kulturproducenternes rettigheder respekteres og at de der skaber kunstværker fortsat får kompensation for deres arbejde.
Til toppen af siden
