Kopiering og offentlig fremførelse
Ophavsretsloven beskytter kunstnerne og andre rettighedshavere ved at give dem rettigheder til deres værker og præstationer. Vil man bruge værkerne og præstationerne, skal man have deres tilladelse.
Rettighederne er imidlertid begrænset af forskellige undtagelser. Der er flere muligheder for at anvende rettighedshavernes værker og præstationer uden at skulle have deres samtykke.
Privat kopiering
I ophavsretslovens § 12, stk. 1 står der:
”Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.”
Denne regel betyder, at man for eksempel gerne må tage en fotokopi af en bog til privat brug. At værket skal være ”offentliggjort” betyder, at værket (f.eks. en bog) skal være gjort almindeligt tilgængeligt af rettighedshaveren (den skal kunne købes i en boghandel).
Med ordene ”eller lade fremstille” menes, at man godt må bede andre om at tage kopien. At man må fremstille ”enkelte eksemplarer” betyder, at der normalt kun må laves en til to kopier.
Ordene ”sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed” viser, at reglen kun gælder for private personer - og altså ikke virksomheder.
Den sidste sætning ”Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde” siger at private kopier kun må bruges privat. Det vil for eksempel sige, at man ikke må spille en privat båndoptagelse på offentlige steder.
Ikke al privatkopiering
Reglen, som beskrevet ovenfor, gælder dog ikke for al privat kopiering.
Det ville give for store skadevirkninger, hvis man måtte brænde musik-CD’er til alle ens venner eller bede ”KOPI-forretningen” om at kopiere spillefilm til en. Derfor er privatkopiering i digital form (f.eks. brænding af musik-CD’er) kun tilladt til personlig brug for den, der fremstiller kopien eller dennes husstand og det må ikke ske fra et lånt eller lejet eksemplar. Og al kopiering af musikværker, filmværker og værker af brugskunst skal man altid selv stå for - det vil sige, at man ikke må lade andre udføre kopieringen.
De præcise begrænsninger til privatkopireglen i § 12, stk. 1 står i ophavsretslovens § 12, 2-5:
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb‑programmer i digitaliseret form,
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) Litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed.
4) værker af brugskunst eller
5) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.
Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.
Du kan læse mere om, hvad der er lovligt i forbindelse med digitalkopiering på Kulturministeriets hjemmeside.
Offentlig fremførelse
Når en film eller sang spilles, kaldes det en ”fremførelse”. Der er også tale om en ”fremførelse”, når f.eks. et skuespil opføres.
Ophavsretsloven har givet kunstnerne og andre rettighedshavere eneret til offentlige fremførelser af deres værker og præstationer. Det vil sige, at man skal have tilladelse af rettighedshaverne, hvis man vil spille musik eller en film et offentligt sted (f.eks. diskoteker, restauranter og biografer).
Men det er kun offentlig fremførelse, som er omfattet af ophavsretten. Hvis der er tale om en privat fremførelse, kræves der intet samtykke. Sang i badet og en videofilm hjemme i stuen er naturligvis tilladt.
Grænsen mellem offentlig og privat fremførelse afgøres i sidste ende af domstolene.
Til toppen af siden
