Copydan foreningerne 

Copydan-huset blev etableret i 1977 og styres af skabende og udøvende kunstnere, skribenter samt film-, tv- og pladeproducenter, forlag og dagblade. Huset rummer en fælles administration (Fællesforeningen) og 6 rettighedsforeninger som arbejder for Kunst, Viden og Underholdning.

De 6 rettighedsforeninger er Billedkunst, Tekst & Node, AVU-medier (tidligere AVU-kopier), Verdens TV (tidligere Kabel-TV), Båndkopi og Arkiv som tilsammen repræsenterer størstedelen af alle danske rettighedshavere gennem 44 danske medlemsorganisationer, varetager medlemmernes ophavsret, når kopiering og anden brug erstatter salg.

Rettighedsforeningerne vælger medlemmer til bestyrelsen for Fællesforeningen Copydan, som har ansvaret for den fælles administration.

 

Til toppen af siden