Etniske tv-kanaler
Etniske tv-kanaler som Aljazeera, ROJ TV, HRT1, RTK1 og Al Arabiya giver jer mulighed for at få et andet perspektiv på verden.
Aljazeera er nyhedskanalen, som sender 24 timer i døgnet med seneste nyt, interviews, analyser og debat fra den arabiske verden. Temaudsendelser, erhvervsstof, sport, økonomi og religion.
Al Arabiya er Mellemøstens førende nyhedskanal – uafhængig og dybdegående – 24 timer i døgnet. Politik, kultur og dokumentarprogrammer, der åbner seerens øjne for nye perspektiver.
RTK1 er den officielle tv-station fra Kosovo: Kanalen henvender sig til albansk-, bosnisk-, serbisk-, kroatisk- og tyrkisktalende personer. Størstedelen af programfladen er nyheds- og aktualitetsprogrammer. Der sendes nyheder på albansk, serbisk/bosnisk/kroatisk og tyrkisk
ROJ TV er en kurdisk kanal, som med fokus på det kurdiske folk sender nyheder, film, underholdning, debatprogrammer og børneudsendelser. Der sendes udsendelser på de fleste kurdiske dialekter, samt på tyrkisk og arabisk.
Den kroatiske HRT1 sender politik, nyheder, dokumentar, film, serier og musik.
Kanalerne faktureres som Copydan-kanaler.
For at få yderligere informationer om de etniske kanaler henviser vi til www.verdenstv.dk som er et website som Copydan Kabel-TV har oprettet. Her kan I få informationer om de enkelte kanaler, programudbud samt praktiske informationer.
Til toppen af siden