Hvem må kopiere værkerne?

Skoler, institutioner og virksomheder, der ønsker at kopiere og benytte dine tekster til undervisning, arbejdsbrug eller anden offentlig brug, skal som udgangspunkt have lov af dig. Dette gælder dog ikke hvis de har en kopiaftale med Copydan Tekst & Node. Kopiaftalen sikrer at kopiering af dine værker sker inden for rimelige grænser og sørger for, at du kompenseres økonomisk, når vi informeres om kopieringen igennem indberetning af stikprøver. Vil du vide mere om hvem, der betaler for kopierne, kan du læse: Hvor kommer pengene fra?

Kopiaftaler
De der har en kopiaftale har lov til at kopiere fra en lang række danske og udenlandske materialer - dog med visse begrænsninger i forhold til omfanget. Om kopierne for eksempel må indgå i kompendier eller indskannes til intranet afhænger af, hvilken type kopiaftale der er tale om. 

Læs mere om de forskellige muligheder for kopiering, der gælder for Tekst & Nodes kunder.

Kopiering i udlandet
Der udveksles også penge for kopiering på tværs af landegrænser, da vi har kopiaftaler med andre lande.

Privatkopiering er gratis
De, der kopierer et enkelt eksemplar af et værk til eget brug – eller til brug inden for vedkommendes kreds af familie, venner og bekendte, kan gøre det gratis og uden særlig tilladelse. 
 
Læs mere om privatkopiering.

Til toppen af siden