Udgivere

Tekst & Node sørger for at udgivere kompenseres, når en udgivelse kopieres. Vi fungerer som bindeled mellem udgivere på den ene side og vores kunder - skoler, uddannelser, private og offentlige virksomheder - på den anden.

Forlag og andre der udgiver bøger, nodehæfter, aviser, tidsskrifter og lignende har ret til betaling, når deres værker kopieres. For en udgiver er det en stor opgave selv at overskue kopimarkedet, selv at give tilladelse til hver eneste kopihandling og opkræve penge. Den opgave løser Tekst & Node i samarbejde med vores kunder uden at udgiveren behøver involvere sig yderligere.

Forlag er også kunder
Forlag kan også være kunde hos Tekst & Node. Hvis et forlag kopierer beskyttet materiale, kan det have behov for en kopiaftale. Se mere om kopiering i private virksomheder.

Til toppen af siden